K12 Eksamensopgaver forår 2018

Description

Medicine Quiz on K12 Eksamensopgaver forår 2018, created by Buh ... on 11/01/2019.
Buh ...
Quiz by Buh ..., updated more than 1 year ago
Buh ...
Created by Buh ... over 5 years ago
435
0

Resource summary

Question 1

Question
En patient oplyser at han er allergisk over for nikkel, idet han udvikler et eksem ved hudkontakt med metallet. Hvilken diagnostisk undersøgelsesmetode kan bruges til at påvise denne allergi?
Answer
  • Epikutantest
  • Prik test
  • Måling af specifikt IgE
  • Intrakutantest

Question 2

Question
28 årig kvinde som igennem en uges tid har udviklet et symmetrisk udbredt udslæt på kroppen, arme og ben. Hun har desuden ondt i halsen når hun synker, og ved den objektive undersøgelse findes en positiv Strep A‐test (streptokoktonsillitis). Hvilken diagnose er mest sandsynlig?
Answer
  • Atopisk eksem
  • Urticaria
  • Psoriasis
  • Lichen planes

Question 3

Question
En 17 årig mand henvender sig i almen praksis idet han ønsker behandling for sine bumser i ansigtet, på brystpartiet og på ryggen. Han fortæller at bumserne nærmest udvikler sig til ømme bylder. Der er tidligere forsøgt behandling med antibiotika i form af tetracyklin med kortvarig effekt. Hvilken behandlingsstrategi er mest korrekt?
Answer
  • Topikal behandling med benzoylperoxid/clindamycin iværksættes
  • Henvisning til hudlæge med henblik på tabletbehandling med isotretinoin
  • Der forsøges fornyet tabletbehandling med tetracyklin gennem 6 måneder
  • Der forsøges behandling med et topikalt retinoid, eksempelvis adapalen

Question 4

Question
Denne 6 årige pige har udviklet et nærmest guirlandeformet udslæt på truncus og ekstremiteter. Hun er alment upåvirket, men ser lidt varm ud med rødblussende kinder. Hvilken diagnose er mest sandsynlig?
Answer
  • Varicella
  • Erythema multiforme
  • Erythema infectiosum
  • Urticaria

Question 5

Question
58 årig kvinde med diffus centrofacial rødme og papler på kinderne. Alkohol og sollys medfører en forværring af rødmen og hun er også generet af tørre øjne. Den mest sandsynlige diagnose er?
Answer
  • Acne vulgaris
  • Kontaktallergi
  • Seboroisk dermatitis
  • Rosacea

Question 6

Question
En 45 årige overvægtige mand med svær plaque‐ og negle psoriasis kommer som en ny patient på en dermatologisk afdeling. Er udelukkende i behandling med gruppe III lokalsteroid (Betnovat ®). Følgende udsagn er FORKERT?
Answer
  • Det er vigtigt at drøfte vægttab og andre eventuelle komorbiditeter med patienten, idet psoriasis skal betragtes som en systemsygdom
  • Plaque psoriasis kan altid behandles sufficient såfremt patienten smører sig tilstrækkeligt med hormoncreme
  • En del psoriasis patienter med negle psoriasis har også psoriasis gigt
  • En del psoriasis patienter har ledsmerter (psoriasis artropati) uden at have psoriasis gigt

Question 7

Question
Kontakteksemer inddeles i forskellige typer efter ætiologi. Hyppigst er?
Answer
  • Det irritative kontakteksem
  • Det fotoallergiske eksem
  • Det kontaktallergiske eksem
  • Det fototoksiske eksem

Question 8

Question
Hidrosadenitis er en kronisk recidiverende, suppurerende og arvævsdannede sygdom som primært afficerer?
Answer
  • De intertriginøse hudområder
  • Hårbunden
  • Ryggen
  • Ansigtet

Question 9

Question
En 14 årig pige henvender sig sammen med sin mor i almen praksis. Objektivt ses små forkradsede sårdannelser i ansigtet. Forandringerne er tidligere forsøgt behandlet med tbl. Tetracyklin uden effekt. Den mest sandsynlige diagnose er?
Answer
  • Rosacea
  • Acne excoriée
  • Acne vulgaris
  • Perioral dermatitis

Question 10

Question
En 55 årig kvinde fremviser følgende forandringer på fodsålerne. Lignende forandringer på håndfladerne, men der er ingen forandringer andre steder på hudorganet. Hun har røget i mange år men prøver at stoppe. Følgende diagnose er mest sandsynlig?
Answer
  • Kontakteksem
  • Pustulosis palmoplantaris
  • Vesikuløst hånd – og fodeksem
  • Dermatofytid reaktion

Question 11

Question
En ung mand henvender sig i Klinik for Seksuelt Overførte Sygdomme med små grupperede vesikler på penis, hvor genital herpes mistænkes. Hvilken af nedenstående tests supplerer bedst den kliniske diagnose, da denne test er mest følsom til påvisning af herpes simplex virus (HSV)?
Answer
  • En blodprøve til undersøgelse for IgM antistoffer
  • Mikroskopi af vesikelvæske
  • Podning fra en vesikel til PCR undersøgelse
  • Podning fra en vesikel til dyrkning og resistensbestemmelse

Question 12

Question
Hvilken af nedenstående maligne hudtumorer forekommer hyppigst i Danmark?
Answer
  • Basocellulært karcinom
  • Mycosis fungoides
  • Malignt melanom
  • Planocellulært karcinom

Question 13

Question
En 76 årig mand henvises til hudafdelingen på mistanke om hudkræft. Pt. har i knap 6 måneder haft et sår på underlæben, som ikke vil hele (fotos). Der tages en biopsi som viser planocellulært carcinom. Hvad er bedste behandling i denne situation?
Answer
  • Curettage
  • Ekscision
  • Frysning/kryoterapi
  • Fotodynamisk terapi

Question 14

Question
(Samme patient som opgave 13) En 76 årig mand henvises til hudafdelingen på mistanke om hudkræft. Pt. har i knap 6 måneder haft et sår på underlæben, som ikke vil hele (fotos). Der tages en biopsi som viser planocellulært carcinom. Patienten er bekymret over diagnosen og spørger om der er risiko for spredning. Hvilket af nedenstående svar er mest korrekt?
Answer
  • Der er ingen risiko, planocellulært carcinom metastaserer aldrig.
  • Der er en risiko for spredning til lymfeknuderne på under 4%.
  • Der er en risiko for spredning til lymfeknuderne på cirka 10%.
  • Der er en risiko for spredning til lymfeknuderne på cirka 20‐25%.

Question 15

Question
En 65 årig mand henvender sig ved egen læge med en tumor på huden, som er kommet i løbet af ca. 1 års tid. Hvor på kroppen opstår denne maligne hudtumor (foto) oftest?
Answer
  • I ansigtet
  • På trunkus
  • På overekstremiteter
  • På underekstremiteter

Question 16

Question
En 41 årig somalisk kvinde henvender sig med smertefuld hævelse af underlæbe igennem 1 døgns tid. Hun har haft lignende 3 gange tidligere. Første gang var der også blærer på tungen. Hvilken diagnose må mistænkes?
Answer
  • Stevens‐Johnsons syndrom (SJS)
  • Herpes labialis
  • Aftøs stomatitis
  • Cheilitis

Question 17

Question
En 76 årig mand henvises fra almen praksis grundet behandlingsrefraktært eksem igennem 6 mdr. Tidligere set et par gange i lægepraksis med rødt skællende udslæt i lyskeregioner, som har bredt dig til nates. Der har ikke været effekt af zinksalve eller lokalsteroid gruppe II. Manden i øvrigt kendt med diabetes og hypertension. Du overvejer forskellige diagnoser og beslutter dig for en diagnostisk test, som giver dig diagnosen. Hvilken test er mest relevant?
Answer
  • Hudstansebiopsi
  • Borrelia‐titer
  • Svampeskrab
  • Bakteriepodning

Question 18

Question
Denne 1 år gamle dreng kommer med sin mor i lægepraksis. Han har siden juletid (dvs. igennem 3 mdr) haft rødt udslæt i ansigt og på håndrygge. Der er behandlet med fugtighedscremen Aderma samt kopattesalve. Hvilket udsagn er mest korrekt?
Answer
  • Forløbet tyder på perioral dermatitis og der startes behandling med ketoconazol‐shampoo (Nizoral®)
  • Der er mistanke om rosacea og der påbegyndes behandling med metronidazol gel (Rozex®)
  • Anamnese og klinisk foto antyder atopisk dermatitis, og der initieres behandling med lokalsteroid gr. I
  • Der er mistanke om infantil acne og der påbegyndes behandling med azelainsyre (Skinoren®)

Question 19

Question
En 13‐årig dreng henvises af egen læge til dermatologisk ambulatorium. Drengen blev set hos egen læge pga rygsmerter, og der var mistanke om skoliose. Ved undersøgelsen bemærker egen læge flere brune maculae hovedsagelig på truncus, som har været til stede siden tidlig barnealder. Drengen i øvrigt rask, har haft skoldkopper som 2‐årig. Ingen andre i familien har lignende. Hvilket udsagn er mest korrekt?
Answer
  • Der er bestyrket mistanke om Neurofibromatosis Recklingshausen og barnet henvises videre til pædiatrisk og genetisk udredning
  • Der er mistanke om LEOPARD syndrom (Noonan syndrom med multiple lentigines) og der henvises til kardiologisk udredning
  • Det kan dreje sig om postinflammatorisk hyperpigmentering efter variceller, bekræftes ved hudstansebiopsi
  • Pityriasis versicolor er en mulighed, der tages svampeskrab og hudstansebiopsi for diagnostisk afklaring

Question 20

Question
32 årig mand henvises til hudlæge grundet udslæt igennem flere år. Han har tidligere i perioder forsøgt behandling med lokalsteroid gruppe II‐IV uden længerevarende afglatning og han synes det er meget besværligt at skulle smøre sig. Udover de viste områder er der udslæt også spredt på truncus, på arme og i hårbund. Hans far og bror har samme sygdom . Hvilket diagnose er korrekt?
Answer
  • Eczema nummulatum
  • Lichen planus
  • Dermatophytosis
  • Psoriasis vulgaris

Question 21

Question
En 23 årig kvinde blev henvist med denne bare plet i hårbunden. Hun har i månederne forud været meget stresset grundet svær sygdom i familien. Hun har haft 3 kg’s utilsigtet vægttab og løs afføring, synes også hun ryster på hænderne. Hvilket af følgende udsagn er mest korrekt?
Answer
  • Det ligner alopecia areata. Der initieres behandling med lokalsteroid gruppe IV og tages blodprøver for autoimmun sygdom incl. TSH
  • Det ligner alopecia areata. Der initieres behandling med lokalsteroid gruppe IV og patienten henvises til udredning på mistanke om lymfom (skin marker)
  • Det drejer sig om en cikatriciel alopeci, hun henvises til dermatolog
  • Det drejer sig sandsynligvis om trikotillomani sekundært til psykisk stress, der startes samtaler og henvises til psykolog

Question 22

Question
En 88 årig senildement plejehjemsbeboer har været fulgt hos dermatolog grundet hudkræft, som nu er under kontrol. Hudlægen afsluttede hende for 2 mdr. siden, hvor der resterede nogle aktiniske keratoser i ansigtet, som ikke fandtes behandlingskrævende. Patienten har ligeledes tendens til fedtet skælsætning i hårbund, hvilket er diagnosticeret som seboroisk dermatitis. Plejehjemspersonalet har bemærket at patienten kløer sig i ansigt og hårbund og beder egen læge om hjælp til behandling. Hvilken behandling vil du iværksætte?
Answer
  • Diprosalic® (lokalsteroid gruppe III med salicylsyre) x 1 dgl. i 2 uger til ansigt, herefter ny vurdering med stillingtagen til behandling af evt. aktiniske keratoser
  • Locoid® (lokalsteroid gruppe II) x 1 dgl. i 2‐4 uger til hårbund og ansigt, herefter ny vurdering med stillingtagen til behandling af evt. aktiniske keratoser
  • Henvisning til dermatolog
  • Metronidazol creme dagligt i 4 uger og ved behov ny kontakt

Question 23

Question
Denne 62 årige kvinde er henvist med gullige hudforandringer omkring øjne. Hun angiver sig i øvrigt rask og får ingen medicin. Hvilket udsagn er korrekt?
Answer
  • Det ligner milier, som kan behandles med expression eller keratolytika
  • Det drejer sig om mollusker, som kan pensles eller forsigtigt cryobehandles
  • Hun har xanthelasma, som kan kirurgisk behandles, der anbefales også blodprøve til lipidstatus
  • Det ligner necrobiosis lipoidica, hun bør screenes for diabetes

Question 24

Question
En 17 årig ung mand henvender sig hos egen læge og beder om behandling af acne. Hudlægen har 5 måneders ventetid. Hvilket af følgende valg er det optimale?
Answer
  • Lokalbehandling med Acnatac® (clindamycin + tretinoin)
  • Lokalbehandling med Clindoxyl® (clindamycin + benzoylperoxid) samt tablet behandling med tetracyklin
  • Tablet behandling med tetracyklin
  • Tablet behandling med erythromycin

Question 25

Question
Denne 57 årige maskinarbejder har igennem 3 år haft periodisk kløende udslæt i håndflader, hvor han jævnligt har observeret små væskeblærer. Han er i øvrigt rask, får ingen medicin. Du har set ham én gang tidligere, hvor der blev taget svampeskrab, dette var negativt. Hvordan vil du behandle ham?
Answer
  • Gentage svampeskrab og initiere behandling med terbinafin creme
  • Gentage svampeskrab og initiere behandling med terbinafin tabletter
  • Initiere behandling med Daivobet® (calcipotriol og betamethason) x 1 dgl. med kontrol efter 4‐6 uger
  • Initiere behandling med lokalsteroid gruppe III og henvise til dermatolog

Question 26

Question
Angioødem kan udløses af forskellige forhold. Hvilket af nedenstående udsagn er korrekt?
Answer
  • Ved hereditært angioødem ses typisk forhøjet niveau af funktionel complement C1‐ esterase‐inhibitor (C1‐INH)
  • ACE‐hæmmer udløst angioødem er en oftest IgE‐medieret bivirkning
  • Allergisk betinget angioødem er ofte ledsaget af urticaria og kan være led i anafylaksi
  • Angioødem ses hyppigt ved mastocytose, som oftest er familiært betinget

Question 27

Question
En 65 årig mand fremviser følgende kløende forandringer på benene. Hvilken diagnose er mest sandsynlig?
Answer
  • Lichen simplex cronicus
  • Nummulat eksem
  • Eczema craquelé
  • Staseeksem

Question 28

Question
45 årig mand med et kløende, forkradset, væskende hududslæt på dorsalsiden af hø fod. Følgende udsagn vedrørende mikrobielt eksem er forkert:
Answer
  • Ofte blandingsinfektion med bakterier og svamp
  • Typisk er de tre laterale tæer afficeret
  • Kan behandles med kaliumpermangenat bade og lokalsteroid med fucidin
  • Biopsi bør altid foretages for at udelukke kontaktallergi overfor sko (krom i læder)

Question 29

Question
16 årig dreng henvist med et svært udslæt i ansigtet (vist på fotoet). Patienten er kendt med atopisk eksem siden spædbarnsalderen. Gennem seneste år har eksemforandringerne været meget udtalte i ansigtet samt på hals. Nu hurtig forværring med talrige vesikler og væskende eksem. Følgende bør på den diagnostiske mistanke altid foretages:
Answer
  • Patienten har impetigo og skal startes i systemisk behandling for Staph. Aureus.
  • Patienten har eczema herpeticum og skal alene på klinisk mistanke startes i systemisk behandling for herpes
  • Patienten har udviklet kontaktallergi og skal snarligst udredes med lappetest
  • Patienten har udviklet steroid acne og bør omgående stoppe behandling med steroid cremer

Question 30

Question
Pityriasis rosea ses typisk hos børn og unge. Hvilket af nedenstående karakteristika er typisk for pityriasis rosea?
Answer
  • Pustuløst, svært kløende udslæt sv.t. hudområde der kan dækkes af kortærmet undertrøje
  • Diagnosen stilles ved PCR og evt. mikroskopi (svampehyfer og sporer)
  • Svinder spontant på 4‐8 uger
  • Ovale, blegrøde, millimeter til centimeter store elementer med central pusteldannelse

Question 31

Question
8 årig pige henvist til behandling af areat alopeci. Pigen har haft pletskaldethed i perioder siden 4 års alderen. Hvilket af følgende udsagn er FORKERT:
Answer
  • Kan være associeret med autoimmune sygdomme og atopi
  • Alopecia universalis har en ringe prognose for generhvervelse af håret
  • Denne form for hårtab er ardannende, hvorfor man behandling bør initieres hurtigt
  • Fravær af inflammation i det alopetiske område er karakteristisk

Question 32

Question
Splinters, Oslerknuder, Janeway’s knuder, og petekkier bør give mistanke om en systemisk infektion. Hvilken?
Answer
  • Infektiøs endocarditis
  • Tuberkulose
  • Osteomyelitis
  • Influenza

Question 33

Question
Dermatomyositis kan være associeret til underliggende malignitet. Hvilket af nedenstående karakteristika passer ikke godt på diagnosen
Answer
  • Rød‐violet, periorbitalt udslæt og ødem
  • Gradvist indsættende distal kraftnedsættelse
  • Forhøjet creatinkinase (CK)
  • Udslæt på knoer og periungual rødme

Question 34

Question
27 årig sygeplejerske henvist med svært håndeksem. Som barn kendt med atopisk eksem. Hvilket af følgende udsagn er FORKERT:
Answer
  • Kontakthåndeksem kan være irritativt eller allergisk betinget, hvorfor patienten bør udredes med lappetest
  • Håndeksem forværres ved vådt arbejde, ved kontakt med vand, sæbe og lokalirriterende midler
  • Kvinder rammes hyppigere af håndeksem
  • Som læge har man alene pligt til at anmelde sagen som erhvervsbetinget såfremt patienten har en positiv lappetest

Question 35

Question
55 årig mand har velafgrænsede, skællende hyperkeratoser lokaliseret til håndflader. Oftest smertefuld fissurering. Følgende udsagn passer bedst til keratotisk eksem:
Answer
  • Inddrager ofte også håndrygge
  • Ingen vesikler eller pustler
  • Der er association til atopi
  • Der påvises typisk en underliggende kontaktallergi

Question 36

Question
Hvilken af følgende er hyppigst årsag til arbejdsbetinget håndeksem?
Answer
  • Olie på hænderne
  • Hyppig håndvask på arbejde
  • Nikkelforarbejdning
  • Brug af gummihandsker

Question 37

Question
Den hyppigste arbejdsbetingede hudlidelse er?
Answer
  • Urticaria
  • Pompholyx
  • Allergisk kontakteksem
  • Irritativt kontakteksem

Question 38

Question
33 årig mand over nogle dage febrilia, påvirket almentilstand og dette erytematøse, papulo‐ vesikuløse eksantem. Stedvist er eksantemet polymorft – og der er et element i mundhulen. Hvad er mest sandsynligt?
Answer
  • Dissemineret herpes simplex virus infektion
  • Lichen planus med slimhindinvolvering
  • Medikamentel udløst erythema multiforme med slimhindeinvolvering
  • Varicella

Question 39

Question
Scarlatina (skarlagensfeber) skyldes en infektion med
Answer
  • Epstein‐Barr virus
  • Coxsakcie virus
  • Hæmolytiske streptokokker, gruppe A
  • Staphylococcus aureus

Question 40

Question
4‐årig dreng er indlagt med purpura, hæmaturi og abdominalsmerter. Klinikken taler for Henoch Schönlein purpura. Hudbiopsi viser leukocytoklastisk vaskulitis. Hvad er det karakteristiske fund ved direkte immunoflourescensundersøgelse:
Answer
  • IgA aflejring i basalmembranzonen.
  • IgA aflejring i dermale kar.
  • IgG aflejring i dermale kar.
  • Intraepidermal intercellulær aflejring af IgA.

Question 41

Question
Hvilket af følgende udsagn vedrørende erythrasma er korrekt?
Answer
  • Skyldes co‐infektion mellem pityrosporum ovale og streptokokker
  • Der ses ofte grønlig fluorescens i Wood ́s light
  • Kan afficere negle og da kræve systemisk behandling
  • Lokalbehandling med fucidin er ofte effektiv

Question 42

Question
En 32‐årig mand udvikler kosmetisk generende, let skællende og let kløende udslæt på trunkus og skuldre med makulære pigmentforandringer (billede) og du mistænker pityriasis versicolor og giver behandling med ketoconazol shampoo 2%. 2 uger senere henvender patienten sig igen, da han ikke rigtig synes pigmentforandringerne er forsvundet. Følgende udsagn er korrekt:
Answer
  • Der bør foretages svampeskrab med henblik på resistensbestemmelse
  • På grund af behandlingssvigt bør pt sættes i systemisk antimykotisk behandling og henvises til udredning for diabetes og immundefekt
  • Pigmentforandringerne bedres kun langsomt selvom infektionen er sufficient behandlet
  • Behandlingssvigt kan skyldes samtidig infektion hos partner/børn og hele husstanden bør behandles

Question 43

Question
En 33‐årig kvinde henvender sig med gradvist (over år) indsættende rød‐brune elementer på kroppen (billede) og proksimale ekstremiteter, med tilbøjelighed til hævelse, kløe og rødme typisk ved friktion og varmeudsættelse. Pt. er i øvrigt rask, har ikke nogen kendt allergi og tager ingen medicin. Der er ikke nogen kendte arvelige sygdomme i familien. Hvad mistænker du?
Answer
  • Dyskeratosis follicularis Darier
  • Eruptive xanthomer
  • Neurofibromatose
  • Mastocytose

Question 44

Question
En 85‐årig mand henvender sig med stærkt kløende pletvist rødt eksantem med velafgrænsede elementer på truncus og proksimale ekstremiteter. Der ses ikke affektion af slimhinder. Du overvejer differentialdiagnoser og vælger at tage 2 hudstansebiopsier til henholdsvis alm. histologi og immunoflourescensundersøgelse fra element på truncus og påbegynder behandling med gruppe 3 lokalsteroid. Da patienten kommer til kontrol 3 uger senere går det kun lidt bedre med kløen og pt. har bemærket områder med små blærer på de røde elementer. Hudbiopsien viser let subepidermal spaltedannelse og et blandet betændelsescelleinfiltrat bestående af eosinofile granulocytter og lymfocytter. Ved immunoflourescensundersøgelse findes lineær aflejring af IgG i basalmembranzonen. Hvilke diagnostiske og behandlingsmæssige overvejelser gør du?
Answer
  • Svaret er foreneligt med dermatitis herpetiformis og pt. bør udredes for cøliaki og påbegynde behandling med Dapson
  • Histologi er diagnostisk for pemphigus og patienten bør udredes for underliggende malignitet, samt derudover vurderes på hudafdeling mhp. systemisk immunsuppressiv behandling
  • Det kan dreje sig om kutan lupus og patienten skal udredes nærmere herfor inklusive udvidet medicin anamnese mhp. medikamentel udløst lupus
  • Forløb og histologi er foreneligt med bulløs pemfigoid og patienten bør opstartes i systemisk prednisolon

Question 45

Question
Hos en nyfødt pige har børnelægerne og forældrene bemærket et slemt udslæt omkring munden og tilsvarende erytematøse, velafgrænsede, skællende genitalt og perianalt. Hvad er mest sandsynligt?
Answer
  • et ligner begyndende SSSS og der bør påbegyndes systemisk antibiotika
  • Det kan være en kontaktallergisk reaktion og anamnese vedrørende lokalmidler bør udvides
  • Det er sandsynligvis en non‐immunologisk kontakturticaria som vil svinde på hudpleje
  • Der bør opstartes behandling på mistanke om zinkmangel

Question 46

Question
En 45‐årig mand med kendt diabetes ses med gradvist udviklet udslæt på forsiden af crus, ledsaget af vekslende sårdannelse de seneste ca. 3 måneder. Hvad passer bedst på
Answer
  • Det ligner necrobiosis lipoidica som kan være associeret med diabetes
  • Det ligner granuloma annulare som kan være associeret med diabetes
  • Det ligner en dermatofytose som hyppigere ses hos diabetikere
  • Penicillinbehandling bør påbegyndes på mistanke om acrodermatitis chronica atrophicans og der skal tages Borrelia serologi

Question 47

Question
Hvad betyder likenisering?
Answer
  • Substanstab af huden betinget af krads
  • Fortykkelse af huden betinget af krads
  • Øget, synlig afstødning af hornlaget
  • Lineære kradsmærker

Question 48

Question
Hvilken af nedenstående bakterier forekommer normalt på huden?
Answer
  • Pseudomonas aeruginosa
  • Eschericia coli
  • Non‐hæmolytiske streptokokker
  • Propionibacterium acnes
Show full summary Hide full summary

Similar

Epidemiology
Danielle Richardson
Epithelial tissue
Morgan Morgan
History of Medicine: Ancient Ideas
James McConnell
4. The Skeletal System - bones of the skull
t.whittingham
Neuro anatomy
James Murdoch
The Endocrine System
DrABC
Respiratory anatomy
James Murdoch
Medical Terminology
khachoe_pema
Diabetes - pathophysiology
Morgan Morgan
Neuro system
James Murdoch