GoConqr hat ein neues Design! Sag uns, wie es dir gefällt.

Kostenlos registrieren

Karteikarten

Mediastinum og Hjerte (I og II) standardsvar

Gelöschter Nutzer Der Nutzer hat seine Fachbereichs-Information gelöscht. Englisch 72 Karten

Karten in diesem Stapel (72)

  1. 1Definér mediastinumBindevævsrum med strukturer mellem de to lunger fra Apertura thoracis superior→
    Diaphragma.
    Begrænses fortil: Sternum
    Begrænses bagtil: Hvirvelsøjlen
    Begrænses lateralt: Pleura mediastinalis
  2. 2Angiv hvorledes mediastinum inddeles.Overordnet inddeles det i Mediastinum superius et inferius.
    Grænsen = Horizontalplan fra Angulus sterni → T4+T5
    Mediastinum inferius inddeles yderligere i anterius, medium og posterius.
  3. 3Angiv mediastinums afgrænsning anteriort, posteriort, lateralt, superiort og inferiort.Anteriort: Sternum
    Posteriort: Hvirvelsøjlen
    Lateralt: Pleura mediastinalis
    Superiort: Apetura thoracis superior
    Inferiort: Diaphragma
  4. 4Angiv hvorledes øvre indgang (apertura thoracis superior) til brysthulen afgrænses.Incisura jugularis + Costae 1 + T1
  5. 5Angiv brysthulens ossøse og kartilaginøse afgrænsning kaudalt.Øssøs: T12 + Costae 12 & 11
    Cartilaginøs: Ribbenskurvatur til Processus xiphoideus.
  6. 6Benævn den struktur, der aflukker brysthulens nedre åbning (apertura thoracis inferior).Diaphragma
  7. 7Angiv afgrænsningen af mediastinum superius.Superiort: Apetura thoracis superior
    Inferiort: Horizontalplan gennem Angulus sterni + discus mel. T4 og T5
    Anteriort: Sternum
    Posteriort: T1 → T5
  8. 8Benævn strukturerne i mediastinum posterius.1. Oesophagus
    2. Nn. vagi
    3. Aorta thoracica
    4. Vv. azygos et hemiazygos
    5. Ductus thoracicus
    6. Trunci sympatici
    7. Lymfeknuder (Inn. mediastinale posteriores)
  9. 9Benævn strukturerne i mediastinum superius.Forrest:
    1. Thymus
    2. Lymfekknuder
    3. Vasa thoracici internae
    Midterst:
    4. Arcus aortae + grene
    5. Vv. brachiocephalica
    6. V. cava superior
    7. Ductus thoracicus
    8. Nn. phrenici
    9. Rami cardiaci
    10. N. laryngeus recurrens sinister
    Bagerst:
    11. Trachea
    12. Nn. vagi
    13. Oesophagus
    14. Trunchi Sympatici
    15. Prevertebral muskulatur
  10. 10Benævn i rækkefølge anteriort-posteriort de større strukturer, som ligger i midtlinien bag manubrium sterni i mediastinum superius.1. Arcus aortae
    2. Trachea
    3. Oesophagus
  11. 11Angiv hvilke arterier, vener og lymfeknuder man finder i mediastinum posterius.1. Aorta thoracicus + intercostalarteriernes afgang
    2. Azygossystemet
    3. Ductus thoracicus + lnn. mediastinalis posteriores
  12. 12Benævn de nerver der passerer fra halsen igennem mediastinum til abdomen.1. Nn. phrenici
    2. Nn. Vagi
  13. 13Benævn det kar, der passerer fra abdomen gennem mediastinum posterius til v. brachiocephalica sin.Ductus thoracicus
  14. 14Angiv indholdet i mediastinum medium.1. Hjertet (Cor)
    2. Perikardiet
    3. V. cava superior
    4. Aorta ascendens
    5. Truncus pulmonalis
    6. Nn. phrenici
  15. 15Angiv hjertets lejring i forhold til skelettet anteriort hos en voksen person.Bag Corpus sterni fra Costa 3 → 5/6. Hjertet strækker sig lidt til højre for sternum og til venstre vil Apex nå intercostalrum 5 i medioclaviculærlinjen.
  16. 16Angiv beliggenheden af ictus cordis.Ictus cordis = Apex, derfor intercostalrum 5 i medioclaviculærlinjen.
  17. 17Benævn hjertets flader.1. Facies diaphragmatica
    2. Facies sternocostalis
    3. Facies pulmonalis dxt. et sin.
    (Basis)
  18. 18Benævn den del af hjertet der danner basis cordis og angiv i hvilken retning basis vender.Basis dannes af atrierne (mest venstre)
    Op, bagud og til højre.
  19. 19Beskriv basis cordis’ relationer.1. Oesophagus
    2. Aorta Thoracica
  20. 20Definér pericardium fibrosum og pericardium serosum.Pericardium fibrosum: Ydre lag af perikariesækken (tæt bindevæv)
    Pericardium seosum: To lag, Parietale og Viscerale, beklæder hjertets overflade.
  21. 21Angiv pericardium fibrosums relationer anteriort, superiort, posteriort, inferiort og lateralt.Anteriort: Sternum
    Superiort: Bliver til Tunica adventia på de store kar fra hjertet.
    Posteriort: Mediastinum posterius
    Inferiort: Centrum tendineum diaphragmatis (pericardium fibrosum er hæftet til centrum tendineum)
    Lateralt: Pleura mediastinalis
  22. 22Angiv den sensitive innervation af pericardium fibrosum.N. phrenicus sin. et dxt. (C3, C4 & C5)
  23. 23Angiv den sensitive innervation af pericardium serosum.N. phrenicus
  24. 24Ved overgangen mellem det viscerale og parietale blad i pericardium serosum dannes to store sinus. Benævn disse sinus og angiv deres beliggenhed i forhold til hjertets store kar1. Bladene danner opadtil omkring venerne en lukket omslagsfold på bagsiden af hjertet = Sinus obliquus pericardii
    2. Bladene danner omgangsfold omkring Aorta og Truncus pulmonalis. Disse to omslagsfolder danner en tværgående forbindelse = Sinus transversus pericardii
  25. 25Benævn hjertets hulrum.To forkamre: Atrium dextrum et sinistrum
    To hjertekamre: Ventriculus dexter et sinister
  26. 26Angiv hvilket hulrum, der ligger anteriort for oesophagus.Atrium sinistrum
  27. 27Beskriv kort hjertets to pumper.Pumpen til lungekredsløbet:
    V. cava sup. et inf. → atrium dextrum → ventriculus dexter → Truncus pulonalis → Arterie pulmonalis sin. et. dxt. → Kapillærnet → 4. Vv. pulmonalis → Atrium sinistrum
    Pumpen til det store kredsløb:
    Atrium sinistrum → Ventriculus sinister → Aorta
  28. 28Beskriv opbygningen af septum interventriculare cordis.1. Pars muscularis = forreste og største 0,5-1 cm tyk. Opadtil og bagtil, består af bindevæv med 1,5-2 mm tykkelse.
    2. Pars membranacea = Den septale triscuspidalklap er hæftet, inddeles i Septum atrioventriculare (HA og VV) og Septum interventriculare (mel. de to ventrikler).
  29. 29Højre atrium er delt i to dele af crista terminalis.Anteriort: Atrium dextrum med mm. pectinati
    Posteriort: Atrium dexgtrum glat tynd væg, hvor Vv. cavae munder.
  30. 30Beskriv kort forskellen mellem de to dele.Anteriort: Deriveret fra det primitive atrium
    Posteriort: Deriveret fra højre sinushorn
  31. 31Beskriv hjertets højre ventrikel (vægtykkelse, form, inddeling, karakteristika i muskelrelieffet).Vægtykkelse: 0,5 cm
    Form: Bøjet rør
    Inddeling: Tømningsdel (For) og fyldningsdel (Bag)
    Karakteristika: Muskulaturen danner Trabeculae carneae undtaget i conus arteriosus der er glat. Højre ventrikel har 3 papillærmusker (ant. et post. et septalis)
  32. 32Angiv hvilken funktion trabecula septomarginalis har.Fører en del af ledningssystemet, Crus dextrum til ventriculus dexters forvæg.
  33. 33Benævn højre og venstre ventrikels ind- og udmundingsostier og angiv de respektive ostiers klaptyper.Venstre ventrikel:
    Indløb = Ostium atrioventriculare sin. med Valva mitralis med to cuspis ant. et post.
    Udløb = Ostium aortae med valva aortae med 3 poseklapper valvula semilunaris sin. et dxt. et post.
    Højre ventrikel:
    Indløb: Ostium atrioventriculare dxt. med valva triscuspidalis med cuspis ant. et post. et septalis.
    Udløb: Ostium trunci pulmonalis med valva trunci pulmonalis 3 poseklapper valvula semilunaris ant. et sin. et dxt.
  34. 34Karakterisér en fligklap (cuspis).→ Trekantet, fæstnet til Annulus fibrosus + to uregelmæssige rande ind i ventriklerne
    → mm. papillari hæfter med Chordea tendineae på klappernes rande og ventrikulærflader.
  35. 35Karakterisér en semilunærklap (Valvula semilunaris).→ Tynd fri kant, på mindten en Nodulus.
    → Afgrænset stykke Lunula, randen af lukkelinjen og den frie kant.
  36. 36Karakteriser en papillærmuskel.Kegleformet muskel med tilhæftninger i basis og går ud i lumen, hvor den afgiver Chordae Tendineae, der hæfter på AV klapperne.
  37. 37Beskriv kort chordae tendineae og redegør kort for deres funktion.Senetråde fra papillærmusken til cuspis, der forhindrer at AV-klapperne presses ind i atrierne under systole.
  38. 38Angiv hvor mange fligklapper, der modtager chordae tendineae fra en papillærmuskel.Mindst 2
  39. 39Angiv hvad der forstås ved hjertets skelet og beskriv dets lokalisation.Består af tæt fibrøst bindevæv mellem atrier og ventrikler, danner Anuli fibrosi (AV-åbningen) samt Trigonum fibrosum dxt. et sin. (dxt = mellem aortaostiet og højre AV-ostium. sin. = mellem aortaostiet og venstre AV-ostium.
  40. 40Redegør kort for skelettets funktion.→ Stabiliserer ostierne og er tilhæftningssted for klapper og muskulatur.
    → Elektrisk isolerer atrier fra ventrikler.
  41. 41Angiv hvor på brystvæggen du skal placere stetoskopet for tydeligst at høre klaplydene fra aortaklappen, pulmonalklappen, mitralklappen og tricuspidalklappen, fx ved patologiske forandringer.1. Aortaklap = Intercostalrum 2 til højre for sternum
    2. Pulmonalklappen = Intercostalrum 2 til venstre
    3. Mitralklappen = Intercostalrum 5 medioclavikulærlinjen til venstre
    4. Triscuspidalklappen = 5.-6. venstre ribbensbrusk.
  42. 42Definér hjertetamponade.Ophobning af væske/blod i cavitas pericardialis → hæmmer fylding af ventriklerne og SV
  43. 43Beskriv kort de ændrede trykforhold, der opstår hvis tricuspidalen er insufficient under systolen.Insuifficiens → ændrede trykforhold i højre atrium og højre ventrikel, der ses øget centralt venetryk.
  44. 44Benævn de tre kar der fører afiltet blod til højre atrium.1. V. cava superior
    2. V. cava inferior
    3. Sinus coronarius
  45. 45Angiv hvor mange pulmonalvener, der munder i venstre atrium og benævn de 4 pulmonalvener - gerne latinske navne.Der er 4
    V. pulmonalis superior sin. et dxt.
    V. pulmonalis inferior sin. et dxt.
  46. 46Beskriv blodets mulige forløb fra intercostalvenerne til højre atrium.Vv. intercostales posteriors fra højre → V. azygos
    Vv. intercostales posterores fra venstre → V. hemiazygos → V. azygos →
    V. cava superior
  47. 47Indmundingen af v. cava inferior i højre atrium er forsynet med en klap - omend rudimentær. Angiv hvilken betydning denne klap har/eller har haft.Hos fosteret leder Valvula v. cavae inferiores blodet fra V. cava inferior mod foramen ovale.
  48. 48Beskriv hjertets arterieforsyning af A. coronaria sin. (arteriernes navne, forløb og forsyningsområder).Aorta ascendens over valvula semilunaris sin. → A. coronaria sin. → mellem venstre aurikel og Truncus pulmonalis → Sulcus coronarius → deles i Ramus interventricularis anterior og Ramus circumflexus.
    * Ramus interventricularis anteror → Mod apex i sulcus interventricularis anterior
    * Ramus circumflexus → sulcus coronarius mod venstre og mod højre på bagsiden → afgiver Ramus marginalis til venstre side af hjertet.
    Forsyning:
    1. Ramus interventricularis anterior = Ventriklerne (forrest) + forreste 2/3 af Septum interventriculare.
    2. Ramus circumflexus = ventre atrium + venstre ventrikel.
  49. 49Beskriv hjertets arterieforsyning af A. coronaria dxt. (arteriernes navne, forløb og forsyningsområder).Aorta ascendens over valvula semilunaris dxt. → A. coronaria dxt. → under højre auricle → frem i sulcus coranarius → Facies diaphragmatica →Ramus interventriculare posterior → mod Apex i sulcus interventricularis posterior.
    * Før facies diaphragmatica afgives Ramus marginalis mellem Facies sternocostalis og Facies diaphragmatica
    Forsyning:
    Højre atrium + septum interatriale + lidt af højre ventrikels forflade. Højre ventrikels bagflade + meget af venstre ventrikels bagflade. Bagerste 1/3 af Septum interventriculare.
  50. 50Angiv hvad der forstås ved ”venstresidig dominans”.Ramus circumflexus fra a. coronaria sin. afgiver r. intervenricularis posterior og vil forsynes størstedelen af bagfladen + bagerste 1/3 af Septum cordis.
  51. 51Angiv den typiske arterielle blodforsyning af septum interventriculare cordis.Normalt forsyner a. coronaria sin. forreste 2/3 af septet og a. coronaria dxt. bageste 1/3 af septet
  52. 52Angiv hvilken koronararterie der ofte forsyner den sinu-atriale knude (sinusknuden) og atrio-ventrikulærknuden (AV-knuden).A. coronaria dxt.
  53. 53Angiv hvilken koronararterie der ofte forsyner fasciculus atrioventricularis og dette ledningsbundts 2 grene, crus dextrum og crus sinistrum.a. coronaria sin.
  54. 54Angiv hvor det blod der munder i højre atrium gennem sinus coronarius stammer fra.Hjertets eget venøse blod
  55. 55Benævn de vigtigste afsnit af hjertets impulsledningssystem og angiv deres beliggenhed i hjertet.SA → AV → His'skebundt → 2 cruca → Purkinjefibre
    SA = Mellem V. cava og højre auricle ved Sulcus terminalis
    AV = Højre atries septale væg over tilhæftningen af Cuspis septalis.
    His'ske bundt = Inddeles i Truncus, 2 Cruca og Trabecula septomarginalis.
    * Truncus gennemløber Trigonum fibrosum dxt.
    * 2 Cruca. venstre og højre side af Septum interventriculare
    Purkinjefibre = Ligger i det Subendocardialelag.
  56. 56Angiv kort funktionen af hjertets impulsledningssystem.1. SA genererer det primære impuls
    2. AV forsinker impulsen
    3. His'ske bundt + Cruca sikrer hurtig depolarisering af ventrikler
  57. 57Beskriv kort hjertets sympatiske, parasympatiske og sensoriske innervation.Sympatisk:
    Postganglionære fibre fra sympatiske halsganglier + thoracale grænsestreng
    Innerverer: SA, AV og muskler i atrier + ventrikler
    Parasympatisk:
    Fra N. vagus til Plexus cardiacus
    Innerverer: SA + AV
  58. 58Angiv hvorfor en patient med quadriplegi (en pt. med en total tværsnitslæsion af rygmarven over C5 niveau) har nedsat hjertefrekvens.Den sympatiske innervation stammer fra thoracale segmenter i rygmarven, hvorimod den parasympatiske kommer fra N. vagus fra hjernestammen.
  59. 59Redegør kort for forløbet af smertefibre fra hjertets myokardium til rygmarven med angivelse af de spinale segmenter smertefibrene benytter.Føres via sensoriske neuroner til rygmarven i spinalgangliet. Smertefibrene løber fra Plexus cardicus i Nn. cardici til grænsestregnen via Rami communicantes albi til spinalnerverne (T1-T5) via de dorsale rødder til baghornene.
  60. 60Angiv hvad der forstås ved en aortabue.Hver branchiebue er forsynet med en aortabue, så der dannes 6 primitive aortabuer.
  61. 61Benævn de definitive arterier som dannes fra henholdsvis 3., 4. og 6. aortabue.3. A. Carotis communis
    4. Venstre: Arcus aortae og Højre: A. subclavia dxt.
    6. Truncus pulmonalis + start af A. pulmonalis
  62. 62Angiv i hvilken del af septum interventriculare en ventrikelseptumdefekt (VSD) ofte er lokaliseret og angiv en forklaring.Pars Membranacea, den membranøse del af septum. Udvikles fra endokardiepuderne som er hyppig sæde for defekter.
  63. 63Beskriv kort udviklingen af septum interatriale cordis.1. Septum primum → mod endocardiepuderne
    2. Ostium primum vil forsvinde, men inden da dannes Ostium secundum kranielt.
    3. Septum secundum dannes til højre fra Septum primum → disse danner Foramen ovale.
  64. 64Atrieseptumdefekter (ASD) inddeles i ostium primum- og ostium secundum-defekter. Angiv hvorledes disse to typer af ASD kan opstå.Ostium primum defekter:
    Endocardiepuderne vokser delvist og ikke helt sammen
    ostium secundum-defekter:
    1. Dårlig udvikling af Septum secundum
    2. Kraftig apoptose
    3. Resorption af Septum primum
  65. 65Redegør kort for hvorfor ASD’er som oftest er ufarlige og asymptomatiske.De fleste åbninger er små = ikke væsentlige kliniske symptomer.
    Store åbninger giver venstre-højre shunt.
  66. 66Angiv det embryologiske grundlag for at en transposition af de to store arterier kan opstå.Ved transposition: Aorta fra højre ventrikel og Truncus pulmonalis fra venstre ventrikel.
    Skyldes at Truncus arteriosus deles af to spiralformerede endokardiepuder vokser mod atrioventriculærpuderne. Hvis de er lige og ikke spiralformet = transposition.
  67. 67Angiv for ductus arteriosus dens lokalisation og funktion hos fosteret.Shunt mellem Truncus pulmonalis og Arcus aortae.
    Shunter blod fra højre side til det store kredsløb.
  68. 68Benævn den anden shunt i det føtale hjerte og dennes funktion.Foramen ovale shunter det iltede blod fra højre- til venstre atrie.
  69. 69Redegør kort for den øgede belastning af lungekredsløbet ved en ductus arteriosus persistens.Højere tryk i venstre side + aorta. Pga. trykgradienten vil blodet fra det systemiske kredsløb løbe mod det pulmonære. Det vil øge højre ventrikels belastning.
  70. 70Angiv hvad der forstås ved coarctatio aortae.Forsnævring af Aortas lumen efter afgang af A. subclavia sin.
  71. 71Angiv de to typer af coarctatio aortae der skelnes mellem og angiv hvilken type der er den hyppigste.Forsnævring før eller efter Ductus arteriosus (Pre- eller postductal)
    Postductal hyppigst.
  72. 72Angiv hvordan der kan etableres kollateral circulation mellem aortae proximalt og distalt for coarctatio.Etableres via
    1. A. subclavia
    2. A. transversus cervicalis
    3. A. subscapularis
    4. Aa. intercostales posteriores
    5. Aa. Thoracicae interae
    6. A. epigastrica sup. et inf.

Informationen

Beschreibung
Der Nutzer hat seine Fachbereichs-Information gelöscht. Karteikarten am Mediastinum og Hjerte (I og II) standardsvar, erstellt von Gelöschter Nutzer am 24/11/2020.
Erstellt von
Gelöschter Nutzer · Nov 2020
Aktualisiert
24 Nov 2020
Aufrufe
15
Verlauf
  • Erstellt von Natasja Tøndering · 29 Okt 2020
  • Kopiert von Natasja Tøndering · 24 Nov 2020
Bewertung

Feedback

Worum geht es?

Wie gefällt dir das neue Design?

Dein Eindruck