8388303
| Question | Answer |
| Hvad er videnskabsteori? | Filosofiske antagelser |
| Ontologi | læren om virkeligheden |
| Epistemologi | Hvordan opnår vi viden? Hvordan kommer vi til erkendelse? Hvordan opnår vi sikker viden? |
| Målet for naturvidenskaben | Beskrive og forklare naturen |
| Målet for humanvidenskaben | At få forstå det humane, og de menneskelige produkter |
| Metoder i naturvidenskaben | kvantitative metoder |
| Metoder i humanvidenskaben | Kvalitative metoder |
| Videnskabsteoretisk retning / klassisk grundposition i naturvidenskaben | Positivismen |
| Videnskabsteoretiske retning / klassiske grundposition i humanvidenskaben | Fænomenologi, hermeneutik, konstruktivisme |
| 2 grundlæggende retninger inden for epistemologien i naturvidenskaben | 1. Empirismen 2. Rationalismen |
| Empirismen | Sikker viden opnås gennem erfaring Sanselige observationer. Sandhedsværdi øges i takt med reducering af det subjektive |
| Rationalismen | Sikker viden opnås gennem fornuft |
| Induktion | Empirismen Observationer, data og kendsgerninger > teori |
| Deduktion | Rationalismen Teori > kendsgerninger, data og observationer. |
| Årstal positivisme | 1800tallet |
| Positivismen barn af? | Oplysningstiden og de britiske empirister |
| Hvem navngav positivismen? | August Comte |
| Moderne positivisme | Logisk positivisme Kritisk rationalisme |
| Logisk positivisme | Et teoretisk udsagn er sandt hvis det kan bekræftes gennem empirisk forsøg = verifikation |
| Kritisk rationalisme | Popper: Et udsagn er ikke sandt fordi det bekræftes gennem et forsøg. Nej det er sandt hvis det kan modstå falsifikation |
| Prævalens | Andel i en population som har en bestemt sygdom eller har haft. |
| Incidens | Hyppigheden af nye tilfælde i en angivet tidsperiode. |
| 2 overordnet former for studiedesigns i kvantitative metoder | 1. Observationelle / ikke eksperimentelle studier 2. Interventionelle / eksperimentielle studier |
| Hvad påvirker validiteten | Bias + confoundings |
| Bias betyder? | Skævheder |
| Selektionsbias | Skævvridninger som opstår på baggrund af udvælgelse af deltagere. |
| Informationsbias | Hukommelsesbias (kan opstå ved et retrospektivt case-kontrol-studie). Det er forskelligt hvordan man husker tilbage. Ens personlige meninger og opfattelser kan påvirke hvad man tror der bliver |
| Confoundings | Betegner fejl som kan opstå fordi andre faktorer påvirker den studerede effekt / eksponering. Sammenblanding af årsager. |
| Metoder til at begrænse bias og confoundings | RCT. Double blind. Eller i andre studier: god matching mellem studie og kontrolgruppe, så de er samlignelige ift potentielle confoundere. |
| Double blind | Ingen ved hvem der er hvem. Minimerer selektionsbias. |
| Deskriptiv statistik | Beskrivende |
| Prædiktiv statistik | Forudsigende |
| 3 begreber inden for prædiktiv statistik | Konfidensinterval Signifikansniveau p-værdi |
| En måleskala type som har to muligheder? | Dikotom |
| En måleskala som er et klasse/kategori inddelingssystem? | Norminal Gift, ugift / mand, kvinde / radiograf, sygeplejerske. |
| En måleskala hvor man måler / inddeler noget udelukkende ift til noget andet | Ordinal skala: Smerteskala Tilfredshedskala |
| Hvad er den stærkeste form for måleskala? | Ratio-interval skala: Data med fast måleenhed Kg, højde, vægt. |
| Hvad anvendes en måleskala til? | bruges til inddeling / systematisering observationer |
| Hvad siger / kan "konfidensinterval" | Målet med kvantitativ forskning er vha. en stikprøve fra udsnit i populationen at sige noget om hele populationen. Hvordan kan vi være sikre på at vores stikprøve er det sande resultat for resten af populationen? Det kan man undersøge ved at beregne konfidensintervaller. |
| Hvad viser 95% konfidensinterval? | Ud fra den konkrete stikprøve er der 95% sandsynlig for, at den sande værdi ligger i konfidensintervallet. Sagt på en anden måde: den sande gennemsnitlige fødselsvægt (fx) i populationen ligger med 95% sandsynlighed inden for |
| Hvad er p-værdi? | Probability = sandsynlighed. Er de resultater som man kommer frem til bygget på tilfældigheder eller er de sandsynlige. |
| Lav p-værdi | De bygger ikke på tilfældigheder. Lav tilfældigheder |
| Hvad er signifikans niveau | Værdien, som p-værdien skal være mindre end, for at man kan konkludere en statistisk signifikant forskel. Oftest 0,05. |
| Hvor lav skal p-værdien være? (signifikans niveau forsat) | P-værdi skal oftest være mindre eller lig 0,05. Det er oftest den vedtaget grænse for sandsynligheden af, at et resultat måtte kunne være fremkommet ved en tilfældighed. Altså: det er okay hvis det er 5% sandsynligt at resultatet er kommet frem ved tilfældigheder. |
| Sandsynlighed | Et vigtigt begreb inden for analytisk / prædiktive studier. Man bruger sin data i en statistisk analyse og her er sandsynlighed vigtigt. |
| Signifikansprøvning / hypotese-afprøvning ? | Et begreb inden for kvantitativ metode. man kan opstiller en nulhypotese og en alternativ hypotese mod hinanden. Nulhypotesen siger, at der fx ingen forskel er imellem to undersøgelsesgruppe. Den alternative hypotese hævder at noget andet end nulhypotesen er sand. |
| P = 0,05 | Viser at der er 5 % risiko for at den effekt som vi har set skyldes tilfældigheder. Hvis p-værdi er mindre end 0,05 siger man at der er signifikant forskel mellem de to grupper. |
| Ontologien i et kvalitativt paradigme? | Virkeligheden er individuel og subjektiv |
| Ontologien i et kvantitativt paradigme | Virkeligheden eksisterer, uafhængigt af forskeren. (Den er målbar og observerbar) |
| Epistemologi i et kvantitativt paradigme | Undersøgeren er uafhængig af det som undersøges. Forskeren har ikke indflydelse på det fundene. Viden baseres på en virkelighed - værdier, som kan måles objektivt og struktureret. Som menneske kan vi præcist beskrive og forstå virkeligheden. Man kan sætte lighedstegn mellem virkeligheden (ontologien) og det vi ved om virkeligheden (epistemologien) |
| Epistemologi i et kvalitativt paradigme | Undersøgeren interagerer med de undersøgte, fundene fremkommer efter en interaktiv proces. Viden baseres på hvordan individet oplever, erfarer og forstår sin verden. Man kan ikke sætte en sikker streg mellem et fænomens ontologi (virkelighed) og det som vi mener at vi ved om det (epistemologi). Hvorfor ikke? jo fordi det som vi erkender bliver påvirket af forskeren fx. Mennesket har indflydelse på den videnskabelige produktion af viden. |
| Metodologi i kvalitativt paradigme | Fokus på helhed af fænomener, fortolkninger, kontekstbundet |
| Metodologi i et kvantitativt paradigme | Kontrol over kontekst, søger generaliseringer. |
| Målet med projektet / forskning er | At beskrive virkeligheden. Der findes en virkelighed og det forskende menneske forsøger at indsamle viden om denne virkelighed. |
| Ontologi | "Læren om det værende" Man kan fx undersøge hvordan sygeplejersker optræder ift et eller andet. Man kommer så frem til, at de optræder sådan her og sådan her. Som forsker har man beskrevet hvordan de optræder. Hun har beskrevet dens virkelighed. |
| Epistemologi | Læren om viden. Stemmer vores viden om virkeligheden overens med virkeligheden? |
| Empiri | Data |
| Teori | er forklaringsmodeller som er udviklet ud fra empirisk data. |
| Videnskabsteori | En velbegrundet, kompleks og abstrakt teori som beskriver hvordan en forsker kan forstå og analysere et bestemt empirisk fænomen. Når man laver et projekt, så skal man ikke kun beskrive hvilket empirisk felt (emneområde) man ønsker at studere. Nej, man skal også forklare hvilken teoretisk forståelse af emnet man arbejder ud fra. |
| Induktiv | Man beskriver empirien og undersøger denne. Ingen teori! Til sidst kan man formulere noget teori eller drage konklusioner som også kan gælde for andre med samme sygdom. |
| Induktiv forskning? | Fænomenologien Naturvidenskabelig grundforskning |
| Deduktiv tilgang | Hermeneutikken (man bringer forforståelsen i spil jo).. |
| Et kritikpunkt af det induktive? det er lidt ladt.. | Jo, konklusionerne bliver bare beskrivende gentagelser af det empiriske materiale. Risiko for at den ikke øger forståelsen eller forklare det fænomen som beskrives. |
| Vores opgave er deduktiv | Vi har et teoretisk udgangspunkt. Vi har nogle teoribegreber i vores problemformulering. |
Want to create your own Flashcards for free with GoConqr? Learn more.