Flashcards
Kraniet standardsvar
Flashcards do conjunto (39)
- 1Benævn den del af hjernekassen der er bruskpræformeret og den del der er bindevævspræformeret.Bindevævspræformeret: Kraniekalotten og Theca cranii
Bruskpræformeret: Basis cranii - 2Angiv hvorledes de forskellige udviklingsformer afspejler sig i ledtyperne mellem kranieknoglerne.Den bindevævspræformerede del:
Ledforbindelserne mellem kraniekalotten er syndesmoser = suturer.
I Basis cranii er ledforbindelserne synchondroser. - 3Benævn de ledtyper der findes mellem kraniets knogler.Uægte led: Suturer (syndesmoser) og synchondroser. Suturerne kan inddeles i sutura serrata, sutura plana og sutura squamosa.
Ægte Led: Art. temporomandibularis.
Processus condylaris med cput mandibulae og ledfladerne på is temporale. De danner et modificeret hængselled. - 4Gør kort rede for hvorledes fontanellerne opstår.Ved fødslen er suturerne brede, især de steder hvor flere knogler mødes. Det er her fontanellerne dannes.
- 5Benævn 6 fontaneller og angiv deres beliggenhed.1. Fonticulus anterior - mellem os frontale og os parietalia.
2. Fonticulus posterior - mellem ossa parietalia og os occipitale.
3. Fonticulus sphenoidalis (x2) - på siden af kraniet.
4. Fonticulus mastoideus (x2) - på siden af kraniet. - 6Gør kort rede for fontanellernes betydning.Fontanellerne tillader fosterets kranie at deformerer ved passage gennem fødselskanalen. De er også vækstzoner.
- 7Angiv hvilken praktisk betydning de to store fontaneller har ved vurdering af en fødsel.Fontanellerne tillader fosterets kranie at deformerer ved passage gennem fødselskanalen. De er også vækstzoner.
Den store fontanelle bruges i klinikken som en mulig intravenøs adgang og til vurdering af intrakranielt tryk, dehydreringsgrad og spædbarnets issepræsentation (placering i fødselskanalen) - 8Angiv de tidspunkter efter fødslen hvor de to store fontaneller lukker.Den forreste firkantede fontanelle lukker mellem 18-24 mdrs. alderen
Den bageste lukker omkring 2-3 mdrs. alderen. - 9Angiv hvor kraniets vækst (længde-, højde- og breddevækst) foregår.Kranievækst foregår i suturerne og synchondroserne.
Længdevækst: Sutura coronalis + Sutura lamboidea + synchondroserne.
Højdevækst: Foregår i kraniets sider.
Breddevækst: Synchondroser i Basis Cranii + Suture sagittalis + Sutura lamboidea. - 10Benævn og afgræns de hulrum i hovedet og halsen der er associeret med respirationen.Næsehulen (Cavitas nasi) = Strækker sig fra Nares → Choanae. Placeret mellem de to Orbitae, Cavitas cranii og Cavitas oris.
Mundhulen (Cavitas oris) = Under Cavitas nasi, adskilt af den hårde- og bløde gane. Gulvet består af muskler knyttet til mandibula. Går fra Rima oris (mel. læberne) → post. åbning mellem de to forreste ganebuer.
Svælget (Pharynx) = Basis cranii → Cartilago Cricoidea (inddeles i nasopharynx, oropharynx og laryngioharynx. - 11Angiv hvorledes pharynx (svælget) inddeles.1. Nasopharynx = Basis cranii → Bløde gane
2. Oropharynx = Bløde gane → overkant af Epiglottis
3. Laryngopharynx → Overkant af Epiglottis → underkant af Cartilago Cricoidea. - 12Beskriv kort den ossøse og cartilaginøse opbygning af septum nasi.Ossøse: Bagtil af Vomer + Lamina perpendicularis (Os ethmoidale).
Cartilaginøse: Foran nævnte knogledele = Cartilago septi nasi. - 13Angiv de ossøse og cartilaginøse dele der indgår i næsens ydre skelet.Ossøse: Os nasale + Processus frontalis maxillae.
Cartilaginøse: Cartilago nasi lateralis + Cartilagi alaris major et. minores. - 14Benævn de knogler og knogledele der indgår i næsehulens lateralvæg.1. Os ethmoidale: Labyrinthus ethmoidalis → danner Concha nasalis sup. et med.
2. Concha nasalis inferior.
3. Maxilla
4. Os lacrimale
5. Os palatinum. - 15Benævn de kranieknogler hvori bihuler opstår.1. Sinus frontalis → Os frontalis
2. Sinus maxillaris → Maxilla
3. Sinus sphenoidalis →
Os sphenoidale
4. Cellulae ethmoidales →
Os ethmoidale - 16Angiv til hvilket hulrum bihulerne udmunder.Cavitas nasi propria = Næsehulen
- 17Benævn den største bihule.Sinus maxillaris (15 ml)
- 18Benævn næsehulens anteriore og posteriore åbning.Anterior: Nares
Posterior: Choanae (dannes mel. de to Lamina medialis processus pterygoidei, opadtil Vomer, nedadtil ganebenets lamina horizontalis) - 19Benævn de knogler og knogledele som danner henholdsvis forvæg, medialvæg og bagvæg i fossa pterygopalatina.Forvæg: Maxilla
Medialvæg: Os Palatinum
Bagvæg: Processus pterygoideus (Os sphenoidale) - 20Angiv de regioner fossa pterygopalatina kommunikere med.1. Kommunikerer med Cavitas nasi via foramen sphenopalatinum.
2. Kommunikerer med orbita via fissura orbitalis inferior.
3. Kommunikerer med Fossa infratemporalis via Fissura pterygomaxillaris.
4. Kommunikerer med Fossa cranii media via Foramen rotundum. - 21Benævn den hjernenervegren som passerer igennem fossa pterygopalatina.N. maxillaris (V2) → fra Foramen rotundum via Fossa pterygopalatina til Fissura orbitalis inferior.
- 22Angiv afgrænsningen af fossa infratemporalis.Loft: Os sphenoidale ala major
Medialt: mm. pterygoidei (tyggemuskler)
Lateralt: Ramus mandibulae
Fortil: Tuber maxillae
Bagtil: m. pterygoideus medialis.
Gulv: Tilhæftning af m. pterygoideus medialis til Ramus mandibulae - 23Benævn den trigeminusgren der forsyner fossa infratemporalis.N. mandibularis (V3)
- 24Benævn den kranieknogle og dens knogledel som huser den benede ydre øregang, mellemøret og det indre øre.Pars petrosa ossis temporalis
- 25Angiv skalpens udstrækning på hovedet.Ant. → Post:
Arcus Superciliaris (øjenbynsbuen) →
Linea nuchealis Superior.
Siden:
Regio temporalis → Arcus zygomaticus - 26Angiv de forskellige lag mellem skalpens hud og kalvariet.Hud → Subcutis → Galea aponeurotica → Løst bindevæv → Pericranium → Knogle
- 27Benævn 3 typer af blodsamlinger, der kan forekomme imellem lagene på kalvariets ydre side og angiv deres lagmæssige beliggenhed og mulige udbredning.1. Blødning i subcutis (Lokal = bule)
2. Blødning i det løse bindevævsrum (Kan bredes ud over Kalvariet til Galea aponeuroticas tilhæftning på Linea nuchalis superior, margo supraorbitalis og arcus zygomaticus)
3. Blødning mel. Pericranium og kranieknoglen (giver Kephalhæmatom → til knoglens suturer) - 28Angiv tungebenets beliggenhed i forhold til struben og kraniet.Os hyoideum (tungebenet) ligger mel. Mandibula og struben.
- 29Benævn de 3 hulrum i hovedet og halsen som tungebenet forbinder.1. Superiort: Cavtas oris gulv.
2. Inferiort: Larynx
3. Posteriort: Pharynx - 30Angiv tungebenets overordnede funktion.Bevægelig komponent mellem de 3 dynamiske rum. Knoglen er et bevægeligt interface.
- 31Benævn de strukturer der passerer igennem øvre thoraxapertur fra halsen til brysthulen.1. Trachea
2. Oesophagus
3. A. carotis dxt. et sin.
4. V. jugularis interne
5. Nn. phrenici
6. Nn. vagi
7. N. laryngeus recurrens sin.
8. Ductus thoracicus
9. Truncus sympaticus - 32Benævn det ganglion som tilhører n. trigeminus og angiv hvilken type ganglion det er.Ganglion Trigeminale.
Sensitivt ganglion indeholder pseudounipolare neuroners cellelegemer. - 33Benævn de tre trigeminusgrene samt de åbninger i fossa cranii media de passerer igennem.1. N. ophtalmicus → Fissura orbitalis sup. ind i orbita
2. N. maxillaris → Foramen rotundum ind i Fossa pterygopalatina
3. N. mandibularis → Foramen ovale ned i spatium lateropharyngeum. - 34Benævn de nerver der innerverer de markerede hudområder (1, 2 og 3).V1: N. ophtalmicus
V2: N. maxillaris
V3: N. mandibularis - 35Benævn de muskler som innerveres af n. trigeminus.1. Tyggemusklerne: mm. pterygoidei, . Temporalis + m. Masseter
2. m. mylohyoideus
3. m. digastricus venter anterior
4. m. Tensor tympani
5. Ganemusklen: m. Tensor veli palatini - 36Benævn de hjernenerver der fører parasympatiske nervefibre.Hjernenerve 3: N. oculomotorius
Hjernenerve 7: N. facialis
Hjernenerve 9: N. glossypharyngeus
Hjernenerve 10: N. vagus - 37Benævn de effektorer (strukturer) i hovedet som parasympaticus innervererKirtler i respirationsvejene (næsehulen og i ganen, mest mukøse)
Kirtler i pharynx og Larynx - 38Beskriv kort hvorledes de sympatiske nervefibre fordeles til effektorer i hovedet.Øverst: Ganglion cervicale superius (sympatisk ganglion) indeholder alle postganglionære neuroners cellelegemer → sender postganglionære sympatiske nervefibre til kraniet.
De præganglionære neuroners nervefibre → fra sidehornene i øverste thoracale del af rygmarven via grænsestrengen til gangliet - 39Angiv i forhold til vertebrae hvor a. carotis communis deler sig i a. carotis externa og a. carotis interna.Deling: overkanten af Lamina på Cartilago Thyroidea (Cervicalhvirvel 3 og 4.)
Informações
- Descrição
- O usuário eliminou as informações de disciplina FlashCards sobre Kraniet standardsvar, criado por Usuário eliminado em 24-11-2020.
- Criado por
- Usuário eliminado · nov 2020
- Atualizado
- 24 nov 2020
- Visualizações
- 12
- Histórico
-
- Criado por Natasja Tøndering · 29 out 2020
- Copiado por Natasja Tøndering · 24 nov 2020
- Avaliação