Magtadskillelsen

Søren Møller-Nielsen
Note by Søren Møller-Nielsen, updated more than 1 year ago
Søren Møller-Nielsen
Created by Søren Møller-Nielsen almost 5 years ago
62
0

Description

magtadskillelsen i grl

Resource summary

Page 1

6: 2 Magtadskillelsen og grl's magtfordeling

Baggrund - magtadskillelseKernen i Lockes og Montesquieus magtadskillelseslære er ønsket om at sikre borgerne mod vilkårlig magtudøvelse - sikre borgernes retssikkerhed.Den danske grundlov - ikke magtadskillelse - men magtfordelingLæser man alene grl § 3 kan man få indtryk af, at der er gennemført magtadskillelse. Dette er forkert idet grl. øvrige §§ nødvendigvis også må inddrages i vurderingen heraf. Disse §§ modificerer grl § 3, således at der ikke med grl er gennemført nogen konsekvent magtadskillelse. I kraft af også grl øvrige bestemmelser er der tale om en magtfordeling af mere kompleks karakter.Kun hvor hensynet til retssikkerheden kræver det, er der efter den danske grundlov tale om en nogenlunde konsekvent magtadskillelse, nemlig den der består i, at dømmende magt - i form af endelig kompetence (magt) til endeligt at afgøre retstvister og pålægge straf - er forbeholdt domstolene, jf. grl. 63 stk. 2.Man taler om at bestemmelsen er udtryk for, at de enkelte statsorganer holder hinanden i "skak og balance" - alt med henblik på at sikre borgernes retssikkerhed.Overordende områder, hvor magtadskillelsen ikke er total De øverste statsorganer - folketing, regering og domstole - har i flere henseender væsentlig indflydelse på hinandens konstituering. Opdelingen af de forfatningsretlige funktioner - i lovgivende, udøvende og dømmende magt - er ikke helt præcis eller udtømmende. Opdelingen af de forfatningsretlige organer - regering, folketing og domstole - er ikke helt præcis eller udtømmende. Forfatningsretlige funktioner er ikke, som man måske kunne tro efter ordlyden i grl § 3, fordelt på en entydig måde på hvert sit organ. Grl er ikke til hinder for personsammenfald på tværs af den organisatoriske tredeling. Disse punkter uddybes herunder:Kilderstatsret p. 123 ffstatsret p. 126 ff (sammenfatning)

Page 2

6 2.1 Den danske grundlovs magtfordeling - forfatningsorganernes indbyrdes samspilDe øverste statsorganer - folketing, regering og domstole - har i flere henseender væsentlig indflydelse på hinandens konstituering.eksempler - samspil mellem folketing & regering - lovgivende & udøvendeFolketinget kan i kraft af parlamentarismen til enhver tid vedtage et mistillidsvotum til regeringen og dermed tvinge regeringen til at gå af eller udskrive nyvalg.Folketingets sammensætning spiller en væsentlig rolle i forbindelse med dannelsen af regeringen i kraft af refleksvirkningen af grl § 15.Regeringen kan til enhver tid opløse folketinget ved at udskrive nyvalg jf. grl § 32 stk 2.Folketinget har en række grundlovssikrede kontrolfunktioner over for regeringen, fx rejse rigtsretstiltale mod regeringens ministre jf. grl § 16, med folketingets samtykke rejse forespørgsler til ministrene som disse er pligtige at besvare jf. grl § 53eksempler - samspil mellem folketing & domsstole - udøvende & dømmendegrl forudsætter, at dommerne udnævnes ved kongelig resolution efter justitsministerens indstilling. Der er således ingen udtrykkelige regler i grundloven, der sikrer, at dommerne ikke udnævnes på grundlag af politiske eller andre ikke snævert faglige eller usaglige hensyn. Ved lovgivning er der imidlertid indført en stærk begrænsning i justitsministerens kompetence.[p. 117 dommerkonsttitutionssagen.]Kilderstatsret p. 123 ff

Page 3

6 2.2 Den danske grundlovs magtfordeling - opdelingen i de forfatningsretlige FUNKTIONER og organerSondringen mellem funktioner og organer er vigtigt. Funktioner = de opgaver der løses. Organer = hvem der udfører funktionerne. Opdelingen af de forfatningsretlige funktioner - i lovgivende, udøvende og dømmende magt - er ikke helt præcis eller udtømmende. Funktioner i ht. grl § 3 den lovgivende funktion: udfærdige generelle retsregler, d.v.s. retsregler der gælder for en personkreds, der er afgrænset efter abstrakte, generelle kriterier. den udøvende funktion: bringe de generelle regler i anvendelse ved konkrete beslutninger i enkelttilfælde den dømmende funktion: afgøre retstvister og pålægge strafDenne afgrænsning er ikke præcis. Hverken mellem generelle og konkrete retsakter eller mellem det at bringe reglerne til anvendelse ved konkrete beslutninger og deres anvendelse ved pådømmelse af retstvister.modifikation / eksempler - forfatningsretlige funktionerEndvidere: Visse væsentlige forfatningsretlige funktioner falder uden for sondringen mellem lovgivende, udøvende og dømmende magt. Eksempelvis fastlæggelse af statens budget. Budgetfastlæggelsen er i kraft af grl § 46 gjort til et lovgivningsanliggende, men der er ikke tale om en lov i traditionel forstand [hvorfor ikke? - fordi finansloven i sit indhold er konkret og ikke abstrakt!]Generelle retsforskrifter.modifikation / eksempler varetagelsen af udenrigsanliggender henhører efter grl § 19 under regeringen, uden at der derfor er tale om udøvende magt i den ovenfor beskrevne forstand i form af kompetence til at træffe konkrete beslutninger i enkelttilfælde i henhold til generelle regler. Fordi regeringen skal rådføre sig med med folketingets udenrigspolitiske nævn forud for enhver beslutning af større udenrigspolitisk rækkevidde, jf. grl § 19 stk 3.Kilderstatsret p. 124 ff

Page 4

6 2.2 Den danske grundlovs magtfordeling - opdelingen i de forfatningsretlige funktioner og ORGANERSondringen mellem funktioner og organer er vigtigt. Funktioner = de opgaver der løses. Organer = hvem der udfører funktionerne. Opdelingen af de forfatningsretlige organer - regering, folketing og domstole - er ikke helt præcis eller udtømmende.organer i henhold til grl § 3 de lovgivende organer: folketing de udøvende organer: regering de dømmende organer: domstole Grl § 3 giver ikke et komplet billede, i det der findes organer udover de forfatningsretlige organer: modifikation / eksempler - organer, der ikke passer præcist ind i tredelingen jf. grl-bestemmelser (prærogativer)Grundloven omhandler således organer, der ikke passer præcist ind i tredelingen i grl § 3, jf. fx grl § 82 om kommunernes ret til under statens tilsyn selvstændigt at styre deres anliggender [særskilt organ nævnt i grl andetsteds end § 3] grl § 55 om folketingets ombudsmand [særskilt organ nævnt direkte i grundloven andetsteds end § 3) modifikation / eksempler - organer, der ikke passer præcist ind i tredelingen, jf. lovgivningDer er ved lov nedsat særlige organer, der ikke passer præcist ind i tredelingen i grl § 3, jf fx procesbevillingsnævnet, der træffer afgørelse om anden- og tredjeinstansbevilling og behandler klager over afslag på fri proces, jf. RPL kapitel 1 a. domstolsstyrelsen, hvis opgave er at varetage domstolenes bevillingsmæssige og administrative forhold. Virker i nær tilknytning til domstolene, men er ikke af den årsag en domstol i grl forstand. sagerI U 1997.1062 H fastslog højesteret, at procesbevillingsnævnet (der på daværende tidspunkt alene traf afgørelse om meddelelse af anden- og tredjeinstansbevilling) er et uafhængigt organ, der virker i "nær tilknytning til domstolssystemet uden at være en del af dette eller af den offentlige forvaltning", d.v.s hverken en del af den udøvende eller den dømmende magt. Det statsforfatningsretlige hovedproblem i sagen var påstanden om, at lovgivningen vedr. Procesbevillingsnævnet stred mod grl. § 3, da Nævnet ikke direkte hørte ind under et af de i grl. § 3 nævnte 3 organer. Kilderstatsret p. 124 ff

Page 5

6 2.3 Den danske grundlovs magtfordeling - fordelingen af funktioner på organerSondringen mellem funktioner og organer er vigtigt. Funktioner = de opgaver der løses. Organer = hvem der udfører funktionerne. Dette afsnit omhandler, at der ikke (fuldt ud) er sammenfald mellem de forfatningsretlige funktioner (lovgivende, udøvende og dømmende) og (samfundets) organer (folketing, regering og domstole). Fordeling af funktioner på organer i h.t. grlBestemmelserne i grl § 3 "Den lovgivende magt er hos kongen (regeringen) og folketinget i forening. Den udøvende magt er hos kongen (regeringen). Den dømmende magt er hos domstolene" giver ikke et komplet billede af de-facto fordelingen af funktioner på organer.modifikation / eksempler - generelle retsregler (grl lovgivende funktion er hos regering og folketing i forening)I meget vidt omfang udfærdiges generelle retsregler, i form af bekendtgørelser og anordninger m.v, af ministrene eller af anden administrativ myndighed. Sådanne retsregler har, forudsat at de har hjemmel i loven, samme bindende virkning overfor borgerne, som almindelige love har.modifikation / eksempler - konkrete beslutninger (grl udøvende funktion er hos regeringen)i et vist omfang af lovgivningmagten i form af lovbestemmelser af konkret indhold fx lovbestemmelser om store offentlige anlægsarbejder (broer, motorveje), lovbestemmelser om økonomiske ydelser og tilskud til konkrete personer og projekter. Konkret ekspropriation, I nogle tilfælde er konkret lovgivning i overensstemmelse med grl, fx grl §§ 10 og 11 om statens ydelser til kongen og medlemmer af kongehuset, grl § 43, 2. led om optagelse af statslån grl § 44 om tildeling af indfødsret modifikation / eksempler - afgørelse af retstvister (grl dømmende funktion er hos domstolene)I meget vidt omfang afgøres retstvister meller borgerne og mellem borgerne og de offentlige myndigheder af administrative organer i form af nævn m.v. fxhuslejenævn Disse afgørelser kan som hovedregel indbringes for domstolene jf grl § 63. Som en modifikation af hovedreglen i grl. § 63 ses Flygtningenævnets afgørelser, jf. s. 243-45, der ikke kan indbringes for domstolene.Kilderstatsret p. 125 ff

Page 6

6 2.4 Den danske grundlovs magtfordeling - PERSONSAMMENFALD på tværs af den organisatoriske opdelingeksempler - jf. grl bestemmelserNæsten alle regeringens ministre er samtidig medlemmer af folketinget (personsammenfald mellem lovgivende og udøvende organer). Dette er muligt i h.t. grl § 40 2. pkt. "... Stemmeret udøver de [ministrene] kun, når de tillige er medlemmer af folketinget", grl § 30 (om valgbarhed) sammenholdt med grl § 29 (om valgret) samt grl § 14 1. pkt (om udnævnelse af ministre) Tjenestemænd (udøvende organer) kan ligeledes være medlemmer af folketinget (lovgivende organ). Dette er muligt i h.t. grl § 30 stk 2 "Tjenestemænd, der vælges til medlemmer af folketinget, behøver ikke regeringens tilladelse til at modtage valget" Dommere (dømmende organer) er ansat som tjenestemænd (udøvende organer) kan også være medlemmer af folketinget (lovgivende organ). Dette er muligt (men vanskeligt foreneligt med forestillingen om dommeren som neutral og upartisk) i h.t. grl § 30 (om valgbarhed) sammenholdt med grl § 29 (om valgret) Til s.126, afsnit 2.4. vedr. dommernes mulighed for at blive valgt til Folketinget, forekommer fremstillingen mig noget polemisk. Det er korrekt, at efter grl.kan ingen hindre en dommer i at blive MFèr. Personligt synes jeg, at der er væsentlig forskel på at lave generelle love og træffe konkrete afgørelser. I øvrigt plejer lærebogsfremstillingerne at give udtryk for, at en sammenblanding af MFèr og Højesteretsdommer ikke kan forekomme, og at der er sædvane for, at hvis en MFèr bliver Højesteretsdommer, går man ud af Folketinget. Hertil skal bemærkes, at dette kun er sket en gang ( Helga Pedersen og at hun ganske rigtigt trådte ud af Folketinget – men dette danner ikke en retssædvane efter lærebogens opfattelse heraf ! Kilderstatsret p. 126

Page 7

6: 3 Sammenfatning - kompetencernes grænser i f. t. hinanden | øvrighedsmyndighedens grænser. Den udøvende magt indebærer ikke grænser for den lovgivende magt.at regeringen har den udøvende magt hindrer ikke at lovgivningsmagten blander sig i konkrete sager.Sager (lovgivningsmagten blander sig i konkrete sager)[finde eksempler herpå - det kan ikke være så svært]- o-o-Den dømmende magt indebærer grænser for den lovgivende magtat domstolene har den dømmende magt hindrer at lovgivningsmagten blander sig i konkrete sager. Den lovgivende magt kan godt lovgive "forkert" og det vil så være op til domstolene jf. grl § 63 at "påkende spørgsmål om øvrighedsmyndighedens grænser".Sager (lovgivningsmagten afgør selv tvister mellem borgerne og offentlige myndigheder)U 1999.841 H Tvind-sagen, hvor højesteret fastslog at lovgivningsmagten ved at afskære 7 navngivne skoler fra at få økonomisk tilskud efter de samme regler, som gjaldt andre tilsvarende skoler, havde gennemført et lovingreb, der "reelt [var] en endelig afgørelse af en konkret retstvist" og dermed i strid med grl §§ 3 og 63 stk 2 (??). Ministeren skulle i stedet have truffet en konkret beslutning (udøvende kompetence).Sager (lovgivningsmagten (ønsker at) afgøre straffesager)Schimmelmann-sagen, hvor et lovforslag blev forkastet da det (i forbindelse med lovgivningsprocessen) blev vurderet at være grundlovsstridigt.Kilderstatsret p. 126 ff

Show full summary Hide full summary

Similar

Using GoConqr to study science
Sarah Egan
1PR101 2.test - Část 16.
Nikola Truong
Specific Topic 7.3 Timber selection
T Andrews
Municipio
ESTHER PUENTE
mi mapa conceptual
Alondra Montes Vera
EQUILIBRIO QUIMICO
Joel Tapia
Cáncer de Páncreas
Rodolfo Luna Banenelli
Mapa Mental para Resumir y Conectar Ideas
Elizabeth Ortega
Mapa Mental para Resumir y Conectar Ideas
jose betancourt
Gobierno de Vicente Fox Quezada
Guillermo Romero
Población y Condiciones Sociales
Fernando Ruiz