GoConqr has a new look! Let us know what you think.

Sign up free

Flashcards

Modul 3 - biologi

Birgitte F Modul 3 1 English 114 cards

Modul 3 - biologi

Cards in this deck (114)

  1. 1Hvad er forskellen på mikro- og makroalger?Mikroalger er éncellede og kun synlige ved brug af mikroskop
    Makroalger er flercellede og synlige ved det blotte øje. (fx. tang)
  2. 2Hvordan formerer alger sig?Via sporer
  3. 3Hvad er formlen for fotosyntese?Hvad er formlen for fotosyntese?
  4. 4Hvor finder man alger?Størstedelen i vand, men også i/på fugtig jord, på klipper, i træ, i ørkner.
    Nogle lever i dyr i en symbiose, hvor algen forsyner værten med kulhydrater og værten forsyner algen med næringsstoffer.
  5. 5Hvor lever makroalger primært?Pelagisk: I de frie vandsøjler - i hele vandet fra top til bund.
  6. 6Hvad kaldes mikroalger også?Planktonalger - de er første del af fødekæden.
  7. 7Hvor findes makroalger primært?Benthisk - på bunden af havet.
  8. 8Hvilken type alger er især skadelige i DK?Blågrønne alger - skyld i badeforbud og giftige for hunde.
  9. 9Hvordan immigrerer alger?Primært i ballastvand i fbm. skibstrafik
  10. 10Hvilke (5) typer alger er de vigtigste i DK?1. Blågrønne
    2. Dinoflageller/Furealger
    3. Kiselalger
    4. Stilkalger
    5. Raphidophyceer
  11. 11Beskriv blågrønne alger."Bakterier med grønkorn", danner toksiner, tilhører den taksonomiske gruppe cyanobakterier og er blågrønne.
  12. 12Beskriv Dinoflagelatter/furealger.Mikroskopiske organismer, tilhører den taksonomiske gruppe dinophycea, deles i "nøgne" og "pansrede", har en længe- og tværfure med hver sin flagel.
  13. 13Beskriv Kiselalger.Mikroskopiske alger, tilhører den taksonomiske gruppe Bacillariophyceae, består af to skaller, der passer sammen som æske og låg.
  14. 14Beskriv Stilkalger.Mikroskopiske alger, tilhører den taksonomiske gruppe Haptophyceae/Prymnesiophyceae, nogle har en stilk (haptonem),
  15. 15Beskriv raphidophyceerMikroskopiske alger, tilhører den taksonomiske gruppe Rhaphidophyceae, danner slim, når de sætter sig på fiskegæller, hvilket dræber fisken.
  16. 16Hvilke (4) typer algeforgiftning findes der?PSP, DSP, ASP og NSP
  17. 17Hvornår er der typisk opblomstringer af alger?Om foråret ligesom mange andre planter.
  18. 18Hvilke faktorer spiller en rolle i opblomstringen af alger?Vandets dybde, temperatur, næring, saltniveau.
  19. 19Hvilken problematisk praksis, fører til unødig og eventuelt giftig opblomstring af alger?Overgødning i landbrug.
  20. 20Hvor stor procentdel af klodens ilt står alger for?60 %
  21. 21Hvilke to hovedgrupper kan man dele svampe op i?1. Gærsvampe
    2. Skimmel/mugsvampe
  22. 22Hvordan formerer gær sig?Knopskydning ved gunstige vilkår.
    Dannelse af sporer ved mangel på næring.
  23. 23Beskriv gær.Encellede og større end bakterier
  24. 24Beskriv skimmelsvampe.Har lange grene af filamenter(hyphaer). Formerer sig ved at danne sporer.
  25. 25Hvad gør skimmelsvamp sundhedsskadelig?Allergener (proteiner fra sporerne)
    Glukaner (stoffer fra cellevæggene)
    Mykotoksiner (giftstoffer: udskilles, når svampen vokser, for at hæmme væksten af andre svampe og bakterier i nærheden)
  26. 26Hvilke gode og dårlige ting kan gær "bruges" til?Godt: øl og brød
    Dårligt: nogle gærceller er patogene og er skyld i sygdomme.
  27. 27Hvilke gode og dårlige ting kan skimmelsvamp "bruges" til?Gode: fødevarer og nedbrydning i naturen
    Dårlige: skimmel i hjemmet og toxinerne kan bruges til terror.
  28. 28Hvilke (9) mikroorganismer har vi haft om i modul 3?1. Bakterier 2. Arkæer 3. Protozoer 4. Alger 5. Prioner 6. Vira 7. Svampe 8. Parasitter 9. Flercellede mikroskopiske dyr
  29. 29Hvilken udbredt sygdom er en protozon?Malaria (overføres altså via myg)
  30. 30Hvilke udbredte sygdomme er bakterielle sygdomme?E. coli og Tuberkulose
  31. 31Hvilke udbredte sygdomme er vira?Ebola, rabies og dengue feber
  32. 32Hvor ofte dør et menneske af malaria?Hvert 20. sekund - som regel børn
  33. 33Hvad mener man er årsag til mindst 20,7% af alle dødsfald på verdensplan?Infektionssygdomme.
  34. 34Hvilke faktorer øger spredningen af sygdomme?Stigning i befolkningstal, højere densitet i byerne, forstyrrelse af økosystemer, klimaændringer, naturkatastrofer, teknologiske fremskridt (let og hurtigt at rejse i hele verden), menneskelig adfærd, evolution og tilpasning i den mikrobiologiske verden.
  35. 35Hvilke to mikroorganismer defineres i modsætning til andre, ikke som liv?Prioner og vira
  36. 36Hvordan får celler energi?Metabolisme - biokemisk reaktion, der skaber energi
  37. 37Definér "prokaryot".Ingen cellekerne. Bakterier er i denne kategori.
  38. 38Definér "eukaryot"Har cellekerne. Dyr er eukaryote.
  39. 39Hvad er forskellen på prokaryot og eukaryot?prokaryot har ikke en cellekerne (fx bakterier), eukaryot har en cellekerne (fx dyr)
  40. 40Hvilke måder kan prokaryote celler leve på?Alene, i kolonier (dette skaber en form for film), filamentøs (danner en kæde af celler)
  41. 41Hvad betyder "patogen"?Sygdomsfremkaldende, dvs. en mikroorganismer, der kan fremkalde sygdom(me) ved at nedbryde levende celler.
  42. 42Hvilke (3) måder kan en prokaryot celle få energi?1. fotosyntese
    2. patogen (nedbrydelse af andre celler)
    3. komposterende (lever af døde celler)
  43. 43Hvilken cellestruktur kan en prokaryot celle have? ex. e.coliHvilken cellestruktur kan en prokaryot celle have? ex. e.coli
  44. 44Hvordan er cellestrukturen for en eukaryot celle?1. Celle membran (ligger rundt om cytoplasmaen)
    2. cellekernen (indeholder DNA/RNA)    Hvordan er cellestrukturen for en eukaryot celle?
  45. 45Hvad er en flagel?en slags hale, som bruges til bevægelse
  46. 46Hvad er psudopods?"Snydefødder", der er en kontinuerlig udvidelse af cellemembranen.
  47. 47Hvad er Cilia/Pili?Små hårlignende udvidelser, der sidder på cellemembranen. Bruges til at sidde fast på ting og bevægelse.
  48. 48Hvor finder man bakterier?Alle steder.
  49. 49Er bakterier pro- eller eukaryote?Alle bakterier er prokaryote, altså uden cellekerne.
  50. 50Har bakterier cellevægge?Ja, men uden cellulose i væggene.
  51. 51Hvad er forskellen på aerob og anaerob?Aerob (med ilt) og anaerob (uden ilt).
  52. 52Finder man bakterier i miljøer uden ilt?Ja, nogle kan leve uden ilt. Så man finder både bakterier i miljøer med og uden ilt.
  53. 53Er bakterier større eller mindre end vira?Meget større!
  54. 54Hvilke former ser man oftest bakterier have?Kokker(runde), Bacilli(stave), Spirillum(skruer) og streptomyces(tråde)
  55. 55Hvordan dyrker man bakterier?På agarplader, tilpasset den enkelte bakterie.
  56. 56Hvad er en cellevæg?En væg, der ligger udenpå cellemembranen. Støtter og beskytter.
  57. 57Hvad er en cellemembran?En barriere, der adskiller de ydre omgivelser fra det indre af bakteriecellen. Holder det osmotiske tryk ved lige og udskiller affaldsstoffer.
  58. 58Hvad er cytoplasma?Cellevæske, der indeholder bakteriens DNA, plasmid og ribosomer.
  59. 59Hvad er ribosomer?Små partikler bestående af protein og RNA. Vigtig i dannelsen af proteiner og enzymer samt ved binær fission (deling).
  60. 60Hvad er plasmid?Selvstændige stykker af DNA, der ikke er en del af bakteriens "hoved"-DNA.
    Kan optages fra andre bakterier og omgivelserne.
    Giver bakterien "ekstra" funktioner, som fx penicillin-resistens.
  61. 61Hvad er sporer?Noget nogle gram-positive bakterier har, som kan dannes/udskilles, hvis der er mangel på næring. Sporer kan overleve meget ekstreme forhold og vil kunne udvikle sig til en bakteriecelle, når omgivelserne igen er gunstige.
  62. 62Hvad er forskellen på gram-positiv og gram-negativ?Gram-positive bakterier har en tyk simpel cellevæg og en indre membran, kan behandles med antibiotika.
    Gram-negative bakterier har en indre og en ydre membran, der omgiver cellevæggen, kan som udgangspunkt ikke behandles med penicillin.
  63. 63Hvordan virker penicillin?Ved at hindre bakterien i at danne nyt cellevægsmateriale, hvilket fører til at bakterien til sidst springer.
  64. 64Hvad er heterotrofe og autotrofe bakterier?Heterotrofe skal bruge organisk stof fra organismer, der er levende, eller har været det, for at optage føde.
    Autotrofe kan danne organisk stof fra uorganiske kulstofforbindelser som fx CO2 og CH4 med energi fra kemiske reaktioner.
    De fleste bakterier er heterotrofe.
  65. 65Hvad er fotoautotrof?Bakteriers evne til at danne organisk stof (føde) af sollys og CO2.
  66. 66Hvad hedder det hvis bakterier kan leve i miljøer både med og uden ilt?Fakulativt anaerobe
  67. 67Hvad er forskellen på patogen og apatogen?Celler nedbrydes af patogene bakterier.
    Apatogene bakterier lever overalt og gør ikke mennesker syge.
  68. 68Hvad består virus af?DNA/RNA indeni et hylster der kaldes kapsidet.
  69. 69Hvad er en bakteriofag?Vira der inficerer bakterier.
  70. 70Hvordan replikeres vira?Ved at inficere andre celler og tvinge dem til at producere flere vira.
  71. 71Hvad er forskellen på en lytisk- og en lysogen-infektion?Ved en lytisk infektion overtager virus DN, værtens produktionsapparat og mangedobles indtil cellen springer.
    Ved en lysogen infektion inficeres værtscellen med virus DNA og der forekommer en dvaletilstand indtil forholdene er gode, hvorefter der forekommer en lytisk infektion.
  72. 72Hvad er en prion?Proteinelementer, formerer sig inde i levende celler hos dyr og mennesker.
  73. 73Hvad er arkæer?Kaldes "arkebakterier", ligner bakterier, men har en anden kemisk struktur i fedtsyrerne der udgør cellevæggen.
    Er generelt mere hårdføre end bakterier og kan overleve meget ekstreme forhold.
  74. 74Hvad er en parasit?Lever side om side eller på bekostning af sin vært, hele sit liv eller dele af sin livcyklus
  75. 75Hvad er parasitisme?Et forhold mellem to parter, hvor den ene er parasit og snylter på den anden uden at give noget igen.
  76. 76Hvad er en Parasitoid?En parasit, der dræber sin vært.
  77. 77Hvad er en hyperparasit?En parasit, der snylter på en anden parasit.
  78. 78Hvilke to grupper er parasitterne opdelt i?Interne og eksterne
  79. 79Hvad er forskellen på interne og eksterne parasitter?Interne: Lever i værtens væv, blodkar, lymfekar, kropsvæv, organer og tarmene. Omfatter protozoer (encellede dyr), orme, spolorm, ikter, virus, bakterier og svampe.
    Eksterne: Lever på overfladen af værten enten for en periode (myg, lus, lopper, osv.) eller permanent. Disse indeholder ofte ekstra parasitter (malaria osv.)
  80. 80Hvor forekommer de fleste parasitter?I tropiske og subtropiske områder.
  81. 81Hvordan forebygger man parasitære infektioner?God hygiejne og forebyggelse af insektbid.
  82. 82Beskriv parasitters livscyklus.Udvikler sig -> kontakt med værten -> finder en niche -> overlever i værten -> reproducerer sig selv -> forsvinder fra værten.
  83. 83Hvilken parasit er det største problem i Danmark?Skovflåter, hvoraf man udvikler borreliose, som kan føre til blandt andet hele eller delvise lammelser.
  84. 84Hvad er protozoer?Encellede organismer, der lever som parasitter eller frit.
  85. 85Hvilke (4) grupper deler man protozoer op i?Amøber, Flagelatter, Ciliater og sporezoer.
  86. 86Hvad lever protozoer af?Vha. fagocytose omslutter den føden med en del af dens cellemembran. Spiser fx bakterier.
  87. 87Beskriver protozoene amøber.Bevæger sig ved hjælp af pseudopods. Giver amøbeinfektion, gennem mad eller drikke.
  88. 88Beskriv protozoerne flagellater.Bevægelse ved hjælp af en flagel.
  89. 89Beskriv protozoerne CiliaterBevæger sig ved hjælp af cilier. Kan være parasitiske.
  90. 90Beskriv protozonerne sporezorer.Kan ikke bevæge sig. Lever som en parasit og har forskellige former alt efter hvor den befinder sig.
  91. 91Beskriv parasitiske orme.Kan være hermafroditter, kan lægge op til 200.000 æg om dagen, lever længe.
  92. 92Hvilke to grupper deler man de parasitiske orme op i?Rund- og fladorme.
    Under fladorme er der blodikter og bændelorme.
  93. 93Beskriv rundorme (nematoder).Små, hvirvelløse, ormelignende. Ca. 15.000 arter, hvoraf de fleste er parasitter. Smitter ved hjælp af uheld, hvor mennesket indtager æggene eller hvis en person træder på æggene.
    Mest almindelige: Hageorm (mavesmerter, kvalme og anæmi) og piskeorm (fordøjelsesproblemer).
  94. 94Nævn nogle udbredte rundorme.Børneorm (kløe i kropsåbninger), spoleorm (kolik, galdeanfald og tarmslyng).
  95. 95Hvilken orm giver sygdommen "Elephantitis"?Filaria orm. Kommer fra et myggebid, bevæger sig hen til lymfesystemet, som blokeres, hvorfor lymfevæsken holdes tilbage.
    Giver enorme (som regel) ben og fødder, men kan også forårsage en forstørrelse af pungen hos mænd.
  96. 96Beskriv fladorme.Fritlevende eller parasitiske. Fx. bændelorm.
  97. 97Hvilke (3) klasser deles fladorme ind i?Fimreorme, bændelorme og ikter.
  98. 98Beskriv fimreorme.oftest fritlevende, men få parasitiske.
  99. 99Beskriv Ikter.En klasse af snylteorme, som lever parasitisk og snylter på sin vært. Kan fx være blodikter, der lever parvist i blodbanen.
  100. 100Hvad er Cymothoa exigua?Et parasitisk krebsdyr, der sætter sig på tungen af en fisk, og suger blod indtil tungen er væk, hvorefter krebsdyret erstatter tungens funktion, med sin egen krop.
  101. 101Hvad er et antigen?Noget ukendt, der kommer ind i kroppen, hvor kroppen, forsøger at bekæmpe det.
  102. 102Hvad er antistoffer?Proteiner, produceret af B-celler, der genkender specifikke antigener. Er med til at bekæmpe og bortskaffe forskellige vira, bakterier og parasitter. Er en del den specifikke immunrespons.
  103. 103Hvad er en autoimmun sygdom?Er en lidelse, hvor det specifikke immunforsvar reagerer på et overfladeantigen på egne celler. Immunforsvaret prøver at angribe og bortskaffe cellerne.
    Resultat: kronisk inflammation med vævsødelæggelse.
  104. 104Hvad er desinfektion?En proces, der er i stand til at dræbe mikroorganismer uden at skade mennesket selv. Kan opnås ved opvarmning til over 85 grader eller ved kemiske midler.
  105. 105Hvad er forskellen mellem desinfektion og sterilisation?Sterilisation er en proces , der sikrer et absolut drab af mikroorganismer. Hvorimod desinfektion ikke dræber de mikroorganismer, der er gode for mennesket.
  106. 106Hvad er forskellen på den specifikke og uspecifikke immumrespons?specifik: reagerer umiddelbart, ved kontakt med kendte antigener. (makrofager, antistoffer, B-celler, T-celler mv.)
    uspecifik: reagerer hurtigt, men uspecifikt, og kan overreagere. (makrofager, mastceller, NK-celler m.fl.)
  107. 107Hvad er enzymer?Proteiner, der er nødvendige, for kemiske reaktioner i kroppens celler.
  108. 108Hvad er en epidemi?Antallet af nysmittede fordobles i en bestemt befolkningsgruppe i bestemt tidsrum (fx influenza-epidemi, hvert år)
  109. 109Hvilke (4) krav skal en sygdomsspredning opfylde, for at være en pandemi?1. En ny type eller en ny streng af en sygdom dukker op.
    2. minimal eller ingen immunitet i befolkningen.
    3. Frembringer alvorlig sygdom og/eller død.
    4. Spredes nemt fra person til person.
  110. 110Hvad er granulycytter?En underkategori af fagocytter, der altså æder/nedbryder bakterier. Dannes i rygmarven og udfør 60-70 % af de hvide blodlegemer.
  111. 111Hvilke (3) faser har immunsystemets respons?1. Inflamation, 2. migration, 3. "remodeling"
  112. 112Hvad er inflammation?Reaktion i kroppen, hvor der udsendes hvide blodlegemer, for at beskytte kroppen. Uspecifik immunrespons.
  113. 113Hvilke (5) klassiske symptomer er der på inflammation?Rødme (øget blodgennemstrømning), varme (øget blodgennemstrømning), hævelse (udvidelse af karrene, som reaktion på stoffer som cellerne omkring skadestedet udskiller), smerte (celler udskiller stoffer, der irriterer nerverne), funktionsnedsættelse pga. inflamation i nerverne.
  114. 114Beskriv inkubationstid.Tiden der går fra man er blevet smittet, til man udviser symptomer. Det er forskelligt fra sygdom til sygdom, hvorvidt man smitter andre i perioden, hvor man ikke har symptomer.

Information

Description
1 Modul 3 Flashcards on Modul 3 - biologi, created by Birgitte F on 23/10/2014.
Created by
Birgitte F
Views
113
Rating

Feedback

What is it about?

What do you think of the new look?

How do you like it?